Guide: Dyrk lynhurtige radiser

Få vejledning i at dyrke havens hurtigste afgrøde - radisen.

En tegning af en radise.

Forestil dig lige at hive fat i den grønne top og trække en sprød, rød radise op af jorden. Du tager en bid og får det velkendte lille kick af skarphed, efterfulgt af en mild sødme.

Radiser er havens hurtigste afgrøde – en rigtig “instant gratification” for dig, der gerne vil se resultater hurtigt. Fra frøene er lagt i jorden, til du kan trække de første knolde op, går der kun to til tre uger. 

De er perfekte i salater, på smørrebrød eller bare som en sund snack direkte fra haven. Jeg kan blive ved med gode grunde til at dyrke radiser! Her får du en guide til lynhurtige radiser – du kan orientere dig i indholdsfortegnelsen her:

Guiden her er en af de første artikler på lykkehaven.dk – hvis du kan lide formatet, så er min store guide til køkkenhaven sikkert også noget for dig.

Sådan dyrker du radiser

Radiser er en af de letteste grøntsager at så og en af de hurtigste til at spire. Med en enkel forberedelse af jorden kan du hurtigt få de små, sprøde knolde klar til høst.

Radiser på række i køkkenhaven.

Hvornår kan radisefrø sås?

Radisefrø kan sås på friland fra april, men allerede i marts kan du starte dem op i drivhus eller under fiberdug. Frøene spirer ved lave temperaturer – helt ned til 3 grader – hvilket gør radiser til en ideel tidlig forårsafgrøde.

Vil du forlænge høstsæsonen, så nye frø med to ugers mellemrum gennem foråret og sensommeren. Radiser trives bedst i køligt vejr, så undgå at så dem i de varmeste sommermåneder.

Hvilken jordtype er bedst?

Radiser foretrækker en let, løs jord, der ikke er for rig på næringsstoffer. For kompakt jord kan resultere i skæve radiser, så sørg for at løsne jorden godt inden såning.

Undgå at tilsætte for meget gødning – radiser har en kort vækstperiode og har ikke behov for store mængder næring. En smule kompost kan dog hjælpe med at holde jorden fugtig og let at arbejde med.

Den perfekte radise-sårille

  1. Løsn jorden, og fjern større sten og klumper.
  2. Lav en sårille på 1-1,5 cm dybde med bagsiden af en rive eller en pind.
  3. Vand rillen inden såning, så frøene får kontakt med fugtig jord.
  4. Så frøene med ca. 2-3 cm mellemrum, og dæk dem let med jord.

Hvor meget plads skal radiser have?

Sørg for at holde ca. 15 cm mellem rækkerne for at give radiserne plads til at udvikle sig. Efter spiring kan du tynde ud, så der er 2-5 cm mellem hver plante for at sikre optimal vækst og gode, sprøde radiser.

Lyse radiser.

Hvornår er det radisesæson?

Radiser er en af de første grøntsager, du kan så om foråret, men de kan faktisk dyrkes i flere sæsoner. For at få mest muligt ud af din radisehøst er det vigtigt at forstå, hvornår de forskellige sæsoner passer bedst til dyrkning.

Forår, sommer og efterår

I det tidlige forår, så snart frosten er væk, kan du lægge de første radisefrø i jorden. De spirer hurtigt ved lave temperaturer, og allerede i april kan du begynde at høste de første sprøde knolde.

Radiser er mest velegnede til forårs- og sensommerdyrkning, da de trives bedst i kølige temperaturer. I sommermånederne kan det være en udfordring at dyrke radiser, da varmen ofte får dem til at gå i blomst i stedet for at udvikle knolde. Hvis du alligevel vil prøve at dyrke radiser om sommeren, så vælg et sted med skygge og sørg for rigelig vanding.

Om efteråret kan du forlænge sæsonen ved at så radiser igen. Særligt de hurtigvoksende sorter egner sig til denne sene såning, og med lidt held kan du høste de sidste radiser inden den første frost.

Nyhøstede radiser.

Så ofte kan du så for en kontinuerlig høst

Vil du sikre en løbende høst af friske radiser, er tricket at så frøene i små portioner med cirka to-tre ugers mellemrum. Denne metode kaldes successionssåning og giver dig friske radiser gennem hele sæsonen. Når én række er klar til høst, kan du allerede have en ny på vej.

Ved at så løbende undgår du også at stå med for mange radiser på én gang. 

Spændende sorter af radiser

Radiser findes i mange forskellige former, farver og smagsvarianter. Fra de klassiske røde knolde til mere eksotiske farver som lilla og gule – der er masser at vælge imellem, alt efter hvad du foretrækker:

  • Cherry Belle: Rund, rød radise med en mild og sprød smag. Den er en sikker vinder, både i køkkenhaven og på tallerkenen.
  • French Breakfast: Aflang radise med en karakteristisk hvid spids. Smagen er mildere end Cherry Belle, og den er nem at skære i skiver, hvilket gør den perfekt til salater og madder.
  • Istap: Lang, hvid radise, der minder om en lille gulerod. Den har en mild og let pebret smag.
  • Lilla Haze: Smuk lilla radise med en sprød tekstur og en lidt skarpere smag. Den giver en flot farvekontrast i salater og er et godt valg til at imponere ved middagsbordet.
  • White Satin: Elegant, helt hvid radise med en mild og sød smag. Perfekt til retter, hvor du ønsker en diskret, men frisk knasende grøntsag.

Pasning og pleje af radiser

Radiser kræver ikke meget pasning, men der er et par vigtige ting, du skal være opmærksom på for at få det bedste udbytte. Korrekt vanding, udtynding og beskyttelse mod skadedyr er nøglen til en sund og lækker høst.

Hvor ofte skal radiser vandes?

Radiser trives bedst i fugtig jord. Hvis jorden tørrer ud, kan radiserne udvikle en bitter smag, og knoldene kan blive træagtige. Det er derfor vigtigt at holde jorden jævnt fugtig.

I varme perioder kan det være nødvendigt at vande dagligt, især hvis du dyrker radiser i krukker eller højbede, hvor jorden tørrer hurtigere ud. Vand med en blid stråle, så du ikke forstyrrer de sarte planter.

Udtynding – hvorfor det er vigtigt?

Når radisefrøene er spiret, er det vigtigt at tynde ud i planterne, så der er 2-5 cm mellem hver radise. Hvis planterne står for tæt, vil de konkurrere om plads, lys og næring, hvilket kan resultere i små eller skæve radiser.

Sådan undgår du skadedyr og sygdomme

De mest almindelige skadedyr, der angriber radiser, er jordlopper og snegle. Jordlopper kan lave små huller i bladene, mens snegle kan gnave sig igennem både blade og knolde.

Hvis du har problemer med skadedyr kan du: 

  • Dække planterne med fiberdug for at holde insekter væk.
  • Plante radiser sammen med afgrøder, der afskrækker skadedyr – som fx tagetes. 
  • Holde jorden fugtig, da tør jord tiltrækker flere jordlopper.

Hvis du oplever skadedyrsangreb, kan du hurtigt fjerne de angrebne planter og så en ny række et andet sted i haven.

Radiser på altanen, i krukkehaven og i drivhuset

Radiser er perfekte til små haverum, og du kan dyrke dem både på altanen, i krukker og i drivhuset. De kræver ikke meget plads og er nemme at få succes med, selv hvis du har begrænset jord.

Kan radiser dyrkes i krukker?

Ja, radiser kan sagtens dyrkes i krukker eller altankasser. Sørg for at vælge en beholder med drænhuller, så overskydende vand kan løbe væk. Brug en let, veldrænet jord, og sørg for, at radiserne får rigeligt med vand.

Fordele ved at dyrke radiser i drivhus

Radiser i drivhus giver mulighed for en tidligere og længere sæson. Drivhuset beskytter planterne mod frost og skadedyr og sikrer stabile vækstforhold.

Radiser i drivhus kan sås allerede i marts og give en tidlig høst. Du kan også forlænge sæsonen ved at så radiser i sensommeren og høste dem langt ind i efteråret.

Hvornår kan radiser høstes?

Radiser er hurtigvoksende, og du kan typisk begynde at høste dem allerede 2-4 uger efter såning, afhængigt af sort og vækstforhold.

Tegn på, at radiserne er klar til høst

  • Radiserne titter op af jorden og har en god tykkelse.
  • Bladene ser sunde ud, og planten virker fast.

Hvorfor du bør høste tidligt

De første radiser har den mildeste og sprødeste smag. Hvis du venter for længe, kan de blive træagtige og bitre.

For at få den bedste smag bør du høste radiserne, mens de stadig er små og saftige.

Spis skulperne

Hvis radiserne er blevet for store og har udviklet en skarp smag, kan du lade dem blive stående og i stedet høste deres frøstande – også kaldet skulper – som er spiselige og har en mildere smag. Skulperne kan bruges i salater eller som en sprød topping.

Sådan opbevares radiser bedst

Hvis du kun har få radiser, er køleskabet den nemmeste løsning. De kan holde sig sprøde i 3-4 dage, hvis de er opbevaret korrekt.

Efter høst bør du fjerne de grønne toppe, da de trækker fugt fra selve radisen. Skyl radiserne i koldt vand, tør dem grundigt, og opbevar dem i en lufttæt beholder eller plastpose i køleskabet. 

Læg gerne et fugtigt klæde eller lidt køkkenrulle i posen for at holde fugtigheden oppe.

Den bedste måde er dog at så ofte, så du kan høste ofte – så behøver du ikke opbevare dem så længe ad gangen. 

Kan radiser fryses?

Radiser er ikke velegnede til at fryse, da de mister deres sprødhed og bliver slatne efter optøning. Hvis du alligevel ønsker at fryse dem, kan du skære dem i skiver og bruge dem i varme retter, hvor teksturen ikke er lige så vigtig.

Hvordan får man egne frø fra radiser?

Radiseskulper er frøstande, som radiseplanter danner, når de går i stok. I stedet for at høste radiserne kan du lade nogle planter stå, så de blomstrer og udvikler skulper. Disse skulper indeholder frøene, som du kan bruge til at så nye radiser næste sæson.

Sådan høster du frøstande

  1. Lad nogle af radiseplanterne blive stående, indtil de blomstrer og danner skulper.
  2. Når skulperne er tørre og sprøde, kan du plukke dem af planten.
  3. Åbn skulperne forsigtigt og fjern frøene.
  4. Lad frøene tørre helt, inden du opbevarer dem i en lufttæt beholder.

Tips til opbevaring af frø til næste sæson

  • Opbevar frøene et tørt, køligt og mørkt sted.
  • Brug papirposer eller glasbeholdere med tætsluttende låg.
  • Mærk beholderne med sortens navn og dato for høst.

Med korrekt opbevaring kan radisefrø holde sig spiredygtige i flere år.

Et bundt radiser.

Et par idéer til tilberedning af radiser

De små knolde er fyldt med C-vitamin, som styrker dit immunforsvar, og de indeholder antioxidanter, der hjælper med at bekæmpe inflammation. Radiser er desuden gode for fordøjelsen, takket være deres høje indhold af kostfibre, og de kan hjælpe med at regulere blodsukkeret.

Her er et par idéer til madlavningen: 

  • I salater og på smørrebrød: Friske radiser er perfekte i salater, hvor deres sprødhed og lette skarphed giver et friskt pift. De fungerer også fantastisk som topping på smørrebrød med eksempelvis leverpostej, æggemad eller rygeost.
  • Radiseskulper – en overset delikatesse: De færreste ved, at radiseskulper kan spises. De har en mild radisesmag og kan bruges som sprød topping i salater eller let sauteres i smør som tilbehør. Prøv at høste skulperne, mens de stadig er grønne og saftige. De kan også erstatte bønner eller ærter i retter.
  • I varme retter som wok og gryderetter: Radiser kan bruges i varme retter, hvor de tilfører et sprødt element og en mild skarphed. Skær dem i skiver, og tilsæt dem til wokretter lige inden servering, så de bevarer deres sprødhed. Radiser kan også bruges i gryderetter som en erstatning for rodfrugter for at tilføje ekstra smag og tekstur.