En duft af frisk muld og synet af regnorme, der vrider sig gennem jorden. En effektiv kompostbunke er fyldt med liv, og den nærringsrige kompostmuld, er med til at fylde hele haven med liv!
Kompostering er ikke bare en smart måde at genanvende have- og køkkenaffald på – det er også en gave til din have og en måde at leve mere bæredygtigt. I guiden her lærer du, hvordan du nemt kan komme i gang med at lave din egen kompost og din egen sunde og næringsrige jord.
Guiden her samler alt, der er værd at vide. Du kan springe frem med indholdsfortegnelsen herunder, eller hygge med læsningen i sin helhed. God fornøjelse.
Hvad er kompost, og hvorfor er det vigtigt?
Kompost er naturens måde at genbruge på. Alt organisk materiale bliver med tiden nedbrudt og forvandlet til næringsrig jord. Når du komposterer i din have, laver du ikke kun en rigere muldjord – du bidrager også til at reducere den mængde affald, som din husholdning skaber – og du styrker biodiversiteten.
Pengeaspektet er da også vigtigt. Det giver ikke mening (synes jeg!) at køre store mængder grønt materiale fra husholdningen og haven på genbrugspladsen og derefter købe dyr kompost og gødning hjem til køkkenhaven, når du i stedet kan holde al næringen på matriklen og lade det indgå i et naturligt system, der gavner både haven, miljøet og kloden.
Kompost rent videnskabeligt
Kompostering er en nedbrydningsproces, hvor mikroorganismer, svampe og smådyr som regnorme hjælper med at omdanne organisk materiale til humus – det er et ord for en mørk og næringsrig jord (ikke kikærtpuré). Hvis der skal dannes hummus, kræver det varme, fugt og ilt for at sikre en effektiv nedbrydning.
Når du samler haveaffald som blade, grene og grøntsagsrester i en kompostbunke, begynder mikroorganismer at arbejde på at nedbryde materialet. Man kan se det lidt som en buffet eller et slaraffenland for nedbrydere.
Det kan tage alt fra nogle måneder til et par år at få færdig kompost, afhængigt af metoden og de materialer, du bruger.
Fordele ved at kompostere i egen have
- Forbedrer jordens struktur og frugtbarhed
- Reducerer behovet for kunstgødning
- Mindsker affaldsmængden din husholdning producerer
- Understøtter biodiversiteten ved at tiltrække nyttige insekter
- Hjælper dig til at være mere selvforsynende
Kort sagt: Kompostering gør din have sundere, dit klimaaftryk mindre, og din hverdag lidt grønnere.
Hvilken type komposteringsmetode er bedst?
Der findes flere måder at kompostere på, og hvilken metode du vælger, afhænger af plads, tid og behov.
Kompostbunken – den nemme løsning
En åben kompostbunke er den mest simple metode. Du samler dit haveaffald i en bunke i haven og lader naturen gøre arbejdet.
Det er en nem og ukompliceret måde at komme i gang med kompostering på. Du behøver ingen investering i beholdere, og metoden passer især godt til store haver, hvor der er plads til en større bunke af haveaffald.
Ulempen ved den her metode er dog, at den kan tiltrække skadedyr som snegle og rotter. Nedbrydningen kan også tage lang tid, og der er risiko for, at næringsstoffer vaskes ud af bunken, hvis den udsættes for meget regn.
Lukket kompostbeholder – praktisk og pladsbesparende
En lukket beholder er ideel, hvis du ønsker en mere kontrolleret komposteringsproces. Beholderen holder på varmen og fugten, hvilket fremskynder nedbrydningen.
En lukket kompostbeholder har flere fordele. Processen foregår hurtigere, fordi varmen bevares bedre i en lukket beholder. Der er også mindre risiko for, at skadedyr som rotter får adgang til komposten, hvilket gør den metode mere sikker. Samtidig fylder en lukket beholder mindre i haven, hvilket gør den velegnet til mindre haver eller byhaver.
På den anden side kræver en lukket beholder en investering, og den skal vedligeholdes løbende. Det er vigtigt at sørge for, at komposten luftes regelmæssigt, så den ikke bliver for fugtig og går i forrådnelse.
Ormekompostering – perfekt til små haver og altaner
Ormekompostering er en effektiv metode til at omsætte køkkenaffald til næringsrig jord, især hvis du har begrænset plads. Det er en mere avanceret metode, men kan være praktisk, for dig med en lille have eller en altan.
Fordelen ved ormekompostering er, at nedbrydningen foregår hurtigt takket være de små kompostorme, der effektivt omsætter organisk materiale. Den færdige ormekompost er særligt næringsrig og velegnet som gødning til planter. Det er en kompakt løsning, hvilket gør den nem at implementere i mindre haver eller endda indendørs, hvis du har den rette beholder.
Ulempen ved ormekompostering er, at den kræver køb af kompostorme, som skal passes og fodres korrekt. Ormene skal have en konstant tilførsel af organisk materiale for at trives, og de kan ikke tåle hård frost, hvilket betyder, at beholderen skal beskyttes om vinteren. Metoden egner sig bedst til mindre mængder køkkenaffald, da grove materialer og store mængder haveaffald ikke omsættes lige så effektivt.
Jeg skrev for flere år siden en guide til at få flere orme i haven, på isabellas.dk, der forklarer, hvordan man kan bruge kompostorme aktivt – og hvorfor regnorm og kompostorm altså ikke er det samme. Den kan du læse her.
Varmkompostering – hurtigt, men kræver store mængder affald
Varmkompostering er en effektiv (og sjov!) metode, hvor affaldet nedbrydes hurtigt ved høje temperaturer. Metoden kræver dog store mængder affald og en del arbejde.
Varmkompostering har den klare fordel, at nedbrydningen sker hurtigt, og at metoden dræber ukrudtsfrø og sygdomskim, fordi temperaturen i bunken stiger til over 50 grader. Det er altså det, jeg synes, er det sjove. Sådan en dampende bunke jord!
Ulempen ved varmkompostering er dog, at det er en arbejdskrævende proces. Du skal samle store mængder materiale på én gang for at opnå de nødvendige temperaturer, hvilket kan være en udfordring, hvis du ikke har adgang til meget haveaffald. Et rigtig godt trick er at hente en omgang hestemøg fra den lokale rideskole, for at kickstarte processen.
Sådan starter du en kompost
Det kræver ikke rigtigt noget udstyr, for at starte en kompost. Du skal simpelthen bare skabe de rette betingelser for, at nedbrydningsprocessen kan gå i gang og forløbe optimalt!
Placering af kompostbunken – sol, skygge og luft
Find et godt sted i haven, hvor kompostbunken kan placeres. Vælg et skyggefuldt hjørne, så bunken ikke tørrer ud i direkte sollys, og sørg for, at der er adgang til jord i bunden, så orme og mikroorganismer hurtigere kan trænge op i komposten.
Hvis du starter en kompostbunke på fliser for at undgå skadedyr som mosegrise eller rotter, kan du stadig opnå god nedbrydning ved at sikre, at komposten får tilstrækkelig fugt og luft.
Opbygning af kompostbunken
Læg et lag grove grene eller kviste i bunden af bunken for at sikre god luftcirkulation. Tilføj derefter have- og køkkenaffald i lag. Det er vigtigt at blande grønt og brunt for at skabe den rette balance mellem kvælstof og kulstof. Grønt er affald som græsafklip og grøntsagsrester og brunt er affald som visne blade og kviste.
Dæk den og fugt den
Kompostbunken skal holdes fugtig uden at være gennemblødt. Hvis vejret er tørt, kan det være nødvendigt at vande bunken let. Dæk evt. bunken med en presenning eller et lag halm for at holde på varmen og forhindre, at næringsstofferne skylles væk af regnen – men har du dækket den til, er det endnu vigtigere, at du fugter den – fx hver 14. dag, mere i varmt vejr.
Husk at vende komposten
Vend komposten med en greb en gang imellem for at tilføre ilt og fremskynde nedbrydningen. Med lidt tålmodighed og regelmæssig vedligeholdelse vil du snart have en næringsrig kompost, som kan bruges til at forbedre jorden i din have.
Så er du i gang! Nu gælder det bare om at holde den ved lige.
Hvad må komme på komposten?
For at opnå en god balance i komposten, skal du blande grønt og brunt affald.
- Grønt affald: Græsafklip, frugt- og grøntsagsrester, kaffegrums.
- Brunt affald: Blade, kviste, papir, æggeskaller.
Fra haven kan du komme græsafklip, visne blade, kviste og små grene, nedfaldsfrugt, afskårne blomster, nedklippede stauder, ukrudt uden frø, halm og hø samt gamle potteplanter på komposten.
Fra køkkenet kan du komme frugt- og grøntsagsrester, kaffefiltre og kaffegrums, teblade og teposer uden plastik, køkkenrulle uden kemikalier, æggeskaller, kartoffelskræller, kålblade, skaller fra nødder og urterester fra madlavning på komposten.
Øvrigt affald, der må komposteres, omfatter gødning fra planteædende dyr som kaniner, høns og heste, savsmuld og træspåner fra rent træ, pap og avispapir i små mængder uden farvet tryk samt juledekorationer uden plastik, glimmer, stearin og ståltråd – men gerne med lerklump.
Hvad må IKKE komme på komposten?
Det er en dårlig idé at forsøge at kompostere kød, fisk, tilberedt mad og mejeriprodukter som ost og yoghurt, da det kan tiltrække rotter og andre skadedyr, og nedbrydningen kan skabe dårlig lugt.
Mad med olier og fedtstoffer bør undgås, fordi de forringer kompostens struktur og kan gøre den for fedtet, hvilket bremser nedbrydningsprocessen, og slik og sukkerholdige fødevarer kan tiltrække uønskede insekter.
Møg fra hunde og katte må ikke komposteres, da det kan indeholde parasitter, som er farlige for mennesker.
Plastik, metal og glas kan ikke komposteres, fordi det simpelthen ikke kan nedbrydes og vil forurene den færdige kompost.
Støvsugerposer og cigaretskodder skal undgås, da de kan indeholde skadelige kemikalier. Trykimprægneret træ indeholder giftstoffer, som kan skade jorden, og aske fra brændeovn kan gøre komposten for basisk, hvilket forstyrrer mikroorganismernes arbejde. Aviser og blade med farvet tryk indeholder ofte tungmetaller og kemikalier, som kan forurene komposten, og kemikalier og malingrester må aldrig komme i komposten, da de er giftige.
Ukrudt med frø er uheldigt, fordi du på den måde spreder ukrudtet til alle steder i haven. Samme argument gælder syge planter, da de kan sprede plantesygdomme til andre planter gennem komposten.
Stikkende planter som roser og tidsler kan gøre det ubehageligt at håndtere komposten.
Skaller fra sprøjtede citrusfrugter og bananer bør ikke komposteres, da sprøjtemidlerne kan hæmme nedbrydningen.
Endelig bør rester af pottemuld med kunstgødning undgås, da det kan indeholde kemikalier, som forstyrrer de naturlige processer i kompostbunken.
Vedligeholdelse af kompostbunken
En kompostbunke passer stort set sig selv, men der er nogle enkle rutiner, du kan følge for at sikre en effektiv nedbrydning.
- Sørg for balance mellem grønt og brunt affald: Bland cirka to dele brunt affald (blade, kviste) med en del grønt affald (græs, grøntsagsrester) for at undgå lugt og sikre effektiv nedbrydning.
- Hold komposten fugtig, men ikke våd: Sørg for, at komposten er fugtig som en opvredet svamp. Tilsæt vand i tørre perioder, men undgå overmætning.
- Vend komposten regelmæssigt: Brug en greb til at vende komposten cirka en gang om måneden for at tilføre ilt og fremme nedbrydningen.
- Hold øje med temperaturen: Kompostens midte skal være varm – hvis temperaturen falder, vend bunken og tilføj mere grønt affald for at genoprette aktiviteten.
- Tilsæt kun små stykker affald: Klip større stykker som grene og planterester i mindre dele for at fremskynde nedbrydningen.
- Dæk komposten for at holde på varmen: Brug en presenning, et tæppe eller halm til at dække komposten og forhindre næringsstofferne i at blive skyllet væk.
- Tjek, om komposten er klar: Komposten er færdig, når den er mørk, porøs og lugter af skovbund. Afhængigt af metoden og forholdene tager det typisk 6-12 måneder, men under optimale forhold kan det gå hurtigere, mens koldkompostering kan tage op til 1-2 år.
De mest normale kompostproblemer
Komposten lugter
Hvis det stinker råddent fra din kompost, er det et tegn på, at der mangler ilt. Det kan ske, hvis bunken er for kompakt eller for våd.
Løsningen er at vende komposten med en greb for at tilføre ilt. Tilføj evt. noget tørt materiale som kviste eller halm for at forbedre luftcirkulationen. Sørg for at holde balancen mellem grønt og brunt materiale.
Komposten er for tør
Hvis din kompost tørrer ud, kan nedbrydningsprocessen gå i stå. En tør kompostbunke har brug for vand.
Test fugtniveauet ved at tage en håndfuld kompost og presse det sammen. Hvis du ikke kan få et par dråber vand ud af det, er det tid til at vande med en vandkande eller en slange. Sørg for, at fugten fordeles jævnt i hele bunken.
Komposten tiltrækker skadedyr
Skadedyr som rotter eller ræve kan være et problem, hvis du tilføjer kød, fisk eller mejeriprodukter til komposten.
En lukket beholder er den bedste måde, at holde skadedyrene ude.
Sørg evt. for at dække køkkenaffald med haveaffald, så det ikke er let tilgængeligt.
Tips til lynhurtig kompost
Klip affaldet i mindre stykker
Jo mindre stykkerne af affaldet er, desto hurtigere kan mikroorganismer og orme nedbryde det. Klip store grene, grøntsagsrester og blade i mindre dele, inden du tilføjer dem til bunken. Det gør processen mere effektiv og jævn.
Tilsæt kompostorme
Kompostorme supereffektive, når det gælder nedbrydning. De kan fremskynde processen betydeligt, især i lukkede beholdere. Husk at skabe de rette forhold for ormene, med fugt, skygge og organisk materiale, der er let for dem at nedbryde.
Brug dyregødning for ekstra kvælstof
Gødning fra planteædende dyr som heste, kaniner eller høns tilfører kvælstof, der booster nedbrydningen. Sørg for at blande det godt med brunt materiale for at undgå lugtproblemer og for at skabe en god balance.
Brug af færdig kompost i haven
Hvornår er komposten klar til brug?
Komposten er klar, når den er mørk, porøs og lugter af skovbund. De oprindelige materialer skal være nedbrudt, så du ikke længere kan genkende dem. Det kan tage fra 6 måneder til 2 år, afhængigt af metoden og forholdene.
Sådan bruger du kompost som gødning
- Gødning af køkkenhaven: Spred et lag kompost på 4-5 cm i køkkenhavens bede, inden du planter eller sår. Det forbedrer jordens struktur og tilfører vigtige næringsstoffer.
- Gødning af blomsterbede og græsplænen: Brug kompost som topdressing ved at sprede et tyndt lag på græsplænen eller imellem planterne i bede.
Bokashi!
Bokashi er en anderledes og effektiv måde at håndtere organisk affald på, som er super, hvis du ikke har meget plads – fx på altanen eller endda indendørs – fx i en lejlighed!
Metoden er enkel: Dit affald fermenteres i en lufttæt beholder ved hjælp af en særlig blanding af mikroorganismer, der sætter gang i nedbrydningen. Det er en hurtig proces, der på 2-4 uger forvandler affaldet til en næringsrig masse, der kan graves direkte ned i haven. Jeg havde min beholder stående i køkkenet under vasken uden at opleve lugtgener.
En stor fordel ved bokashi er, at den kan håndtere kød, fisk og mejeriprodukter – noget, der normalt frarådes i en traditionel kompostbunke. Som en bonus kan du tappe væske fra beholderen under processen og bruge den som en superstærk flydende gødning. Bland væsken i vandet, når du vander stueplanter, krukkehaven, altankasserne m.m. Jeg har selv brugt det en del til stueplanter og til at vande i drivhus.
Bokashi er perfekt til altaner, små haver eller som et supplement til din almindelige kompost.
Læs mere om bokashi her.
